Praksischok
Gratis workshop om praksischok til alle nye pædagoger
Som nyuddannet pædagog kan du nemt blive overvældet af arbejdspresset og opleve et såkaldt praksischok, når du starter i arbejde. Det viser forskningen.  Det vil Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv gerne være med til at forebygge.
 Af: Sus Larsen, senest opdateret 16. november 2022

Som ny pædagog inviteres du til en gratis workshop, hvor du får viden om den nyeste forskning om praksischok og ideer til, hvordan du kan handle anderledes, end du plejer.

Workshoppen henvender sig til pædagoger på dagtilbudsområdet og skole/fritidsområdet, som har op til to års praksiserfaring som pædagog.

Hvornår og hvor holdes det?

Workshoppen afholdes onsdag 7. december kl. 16-18 hos:

BUPL Hovedstaden
Lersø Parkallé 42-44
2100 København Ø

Vi sørger for snacks og drikkevarer.

I kan tilmelde jer på mail roselil@ruc.dk , hvor I skriver jeres navn og længden af jeres praksiserfaring. Det er først til mølle, og vi har mulighed for at modtage som maksimum 10 deltagere. Tilmeldingsfristen er mandag 5. december.

Hvem er vi?

Vi er to RUC-studerende, der studerer sundhedsfremme, sundhedsstrategier og arbejdsliv og pædagogik, uddannelsesstudier og arbejdslivsstudier, og som lige nu er i praktik hos Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv. Maja er tidligere pædagog, og Josefine har barn i dagtilbud, så emnet står vores hjerte nær.

Hvis I har spørgsmål til workshoppen, er I velkomne til at kontakte os på tlf.nr. 53790140.

Vi glæder os til at se jer.