En af de metoder, vi bruger i arbejdet med stærke arbejdsfællesskaber, er oplevelsesbaseret læring. Metoden er fremragende, for det er nemt at få viden, når man oplever undervejs.
I Aron inddrager vi ofte læringsmetoden “oplevelsesbaseret læring” (experimental learning), når vi arbejder med stærke arbejdsfællesskaber, for der sker en masse, når vi lærer gennem oplevelser og refleksion.
Julie Dinesen, partner i Aron, forklarer:
”Metoden er rigtig god, for når man oplever en given situation, giver den bagvedliggende teori meget mere mening. Man lærer af de erfaringer, man oplever.”
Oplevelsesbaseret læring involverer aktiv deltagelse og refleksion, hvor deltagerne får viden gennem erfaringer og engagement. I modsætning til traditionelle oplæg eller workshops, lærer deltagerne i oplevelsesbaseret læring gennem praktisk anvendelse af teori, problemløsning og samarbejde.
Når vi arbejder med lærings- og udviklingsforløb for at styrke arbejdsfællesskabet hos forskellige kunder er forløbet ofte en god blanding af baggrund, teori og samarbejdsøvelser, som vi hele tiden vender tilbage til. ”Den følelse eller oplevelse, du havde under øvelsen … kan du sige lidt mere om den …”
”Medarbejderne har langt nemmere ved at italesætte følelserne og oplevelserne, fordi de har mærket dem på deres egen krop, og de får plads til og mulighed for at reflektere over emner, de kender fra deres hverdag i afdelingen,” forklarer Julie. ”Derfor er oplevelsesbaseret læring et stærkt redskab.”
Arons oplevelsesbaserede læringsøvelser faciliteres ud fra metoden LØFT, der handler om at fokusere på det, der gik godt, og som med fordel kan gøres mere af.
- Hvad gjorde vi, der var rigtig godt?
- Hvad skal vi huske til vores næste samarbejdsopgave?
Teorien bag
Teorien om oplevelsesbaseret læring stammer fra Kolb og bygger på viden om psykologi, filosofi og fysiologi. Kolbs læringscyklus er en metode til at forstå læring. Kolbs overbevisning er, at man går igennem fire faser, hver gang man tilegner sig viden. Hver fase understøtter hinanden og bygger ind i den næste.
Forenklet fortalt handler læringscyklussen om, at man har en konkret oplevelse eller en erfaring (”hvad sker der”). Herefter gennemgår man oplevelsen (”reflekterende observation”) og reflekterer over, hvad den betød. I næste fase handler det om ”abstrakt konceptualisering”, hvor man undersøger, hvilke konklusioner man kan foretage på baggrund af oplevelsen og observationerne, og hvilke modifikationer man kan lave på den baggrund. Næste fase igen handler om ”aktiv eksperimentering”, hvor man afprøver teorien i nye situationer. Og sådan starter den forfra.
Den nyeste viden
Til maj næste år er vi sammen med Jan Kragsig Møller fra Fun First værter for den anerkendte konference EEE – Experiential Educators Europe – hvor 80 mennesker fra hele verden deler masser af viden, øvelser og erfaringer om oplevelsesbaseret læring. Det glæder vi os meget til.
Fem store udfordringer for kunst- og kulturarbejdere
Kunst- og kulturarbejdere har fem store udfordringer, når det gælder om at skabe bæredygtige arbejdsliv. Det viser projekt GRO.
Brugbar viden og spændende erfaringer
Efterårsholdet af Os i Transit blev afsluttet i november, og vi er klar til et nyt hold dimittender i overgangen fra studie til arbejdsliv.
Bæredygtige arbejdsliv i folkeskolen – pilotprojekt
Et bæredygtigt arbejdsliv er vigtigt for alle og ikke mindst for de ansatte i folkeskolen, som er med til at danne fremtidens generationer. Men hvordan ser arbejdslivet ud for folkeskolens ansatte?
Arbejdsfællesskaber styrker trivslen
Arbejdsfællesskaber styrker trivslen og velværet på arbejdspladser og er med til at reducere og forebygge stress. Derfor er de vigtige.