Effektivisering af HR-arbejdet gennem klare roller: En succesfuld HR-rolledag 

I en travl HR-afdeling, hvor opgaverne hele tiden udvikler sig, kan det være en udfordring at holde styr på, hvem der er ansvarlig for hvad. For at sikre, at ingen opgaver falder mellem to stole, og at teamet arbejder effektivt, har en af Danmarks største fagforeninger organiseret sit HR-arbejde i veldefinerede roller. 

Af: Sus Larsen, senest opdateret 14. marts 2025

I HR-afdelingen i en af Danmarks største fagforeninger har hver rolle et klart formål, et sæt af nødvendige kompetencer og et tydeligt mandat. Derudover er det præcist beskrevet, hvem der er afhængige af hvem og hvad, så alle ved, hvad der skal til for at kunne løse deres opgaver succesfuldt. Der er 21 roller fordelt på 9 medarbejdere i teamet, og det giver både struktur og fleksibilitet i hverdagen. 

Opgaverne ændrer sig løbende

Opgaverne ændrer sig i takt med, at organisationen udvikler sig, og derfor er det vigtigt, at rollerne løbende opdateres. Af samme grund samledes teamet for nylig til en såkaldt HR-rolledag, som blev faciliteret af Jody Shaw, partner i Aron. Her blev samtlige roller og opgaver gennemgået for at sikre, at strukturen stadig var hensigtsmæssig. 

Sammen fandt de ud af, at nogle roller skulle sammenlægges eller nedlægges, da antallet af opgaver havde ændret sig. Og at nogle roller skulle overgå til en anden, da det krævede nogle andre kompetencer nu.  

Et eksempel er et nyt IT-system, der har gjort nogle opgaver overflødige, men samtidig har skabt et behov for en ny rolle – en rolle, der skal udvikle og integrere IT-systemet i organisationen og uddanne superbrugere. 

Jody Shaw
Partner, ledelses- og kommunikationsrådgiver
Cand.comm.

Formålet med HR-rolledagen var at få opdateret rolleskemaerne og sikre, at opgaverne i HR-teamet bliver løst effektivt og uden overlap. Resultatet blev et opdateret rolleskema, der giver et klart billede af teamets arbejdsområder og samarbejdet mellem rollerne.