Efter corona: Nyt gratis værktøj styrker arbejdsfællesskaber
Efter corona: Nyt gratis værktøj styrker arbejdsfællesskaber
[Pressemeddelelse fra Velliv Foreningen]
To konsulenthuse og fire virksomheder har udviklet et gratis online værktøj, der styrker arbejdsfællesskaber og reducerer stress. ”Højaktuelt efter corona” siger Lars Bo Pedersen, programchef i Velliv Foreningen, der har støttet projektet.
 Af: Sus Larsen, senest opdateret 11. november 2021

Tivoli, Nordic Computer, Aarhus Vand og HAB har i samarbejde med to konsulenthuse udviklet et nyt gratis værktøj, som skal forebygge stress. Værktøjet hedder Core Culture, og metoden er enkel: At skabe et stærkt arbejdsfællesskab med en tydelig kerneopgave. Bente Enemark, salgsdirektør hos Nordic Computer, udtaler:

“Core Culture-værktøjet har gjort os langt mere tydelige om, hvad vi vil i virksomheden. Et stærkt arbejdsfællesskab og en tydelig kerneopgave reducerer stress, fordi vi ikke står alene med ansvaret, men hjælper hinanden og arbejder i samme retning.”

Fællesskabet først

Det nye værktøj tager afsæt i forskning, som viser, at stærke arbejdsfællesskaber styrker trivsel og forebygger stress. Og netop fællesskabet er på mange arbejdspladser kommet under pres efter corona-nedlukning og øget hjemmearbejde.

Peter Holm, HR-Chef hos Aarhus Vand, fortæller, at værktøjet netop adskiller sig fra andre ved at sætte fællesskabet i forgrunden og den enkelte i baggrunden:

“Vi har arbejdet vores kerneopgave ind i alt det, vi gør – MUS, rekruttering, møder, APV osv. Derfor har vi nu et fælles mål, i stedet for at den enkelte sætter sine egne mål. Det skaber trivsel, fordi vi kan se os selv i en større sammenhæng, og fordi det bliver lettere for alle at prioritere opgaverne.”

Både Aarhus Vand og Nordic Computer har brugt værktøjet til at forny deres MUS-koncept. Ifølge Bente Enemark fra Nordic Computer giver konceptet mening for både ledere og medarbejdere:

“Vi har nu i to år haft et MUS-koncept, hvor vi ikke længere stiller helt åbne spørgsmål som: ”Hvordan vil du gerne udvikle dig?” eller ”Hvilke kurser, vil du gerne have?”. I stedet sætter vi den enkeltes udvikling i forhold til kerneopgaven. Det skaber mening for medarbejderne, fordi deres udvikling får et højere formål.”

De to konsulenthuse, som har været tovholdere på projektet, er Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv og Human House Ledelse & Arbejdsmiljø. Men idéen med værktøjet er, at det skal kunne bruges uden bistand fra konsulenter. De 22 indsatser er udførligt beskrevet, nemme at gå til og gratis at hente på projektets hjemmeside.

Core Culture er støttet af Velliv Foreningen, og programchef Lars Bo Pedersen er glad for, at værktøjet er for alle:

“Med Core Culture kan selv små virksomheder uden HR-afdelinger arbejde professionelt med at reducere stress. Værktøjet er særligt aktuelt efter corona-nedlukning og øget hjemmearbejde, fordi der er fokus på arbejdsfællesskabet. Vi oplever, at der på mange arbejdspladser lige nu er brug for at styrke fællesskabet.”

Samlet set tager værktøjet 6-12 måneder at implementere, og ifølge både Peter Holm og Bente Enemark er det vigtigt at sætte tid og ressourcer af til at forankre værktøjet i hele organisationen – også hos den øverste ledelse.

Både for Aarhus Vand og Nordic Computer har det været indsatsen værd. Core Culture har medvirket til, at de to arbejdspladser i dag befinder sig et godt sted, når det kommer til trivsel og stress.

Find værktøjet Core Culture på https://www.coreculture.dk/

 

Kontakter

  • Bente Enemark, salgsdirektør, Nordic Computer, tlf. 51 31 46 08, bse@nordiccomputer.dk
  • Peter Holm, HR-chef, Aarhus Vand, tlf. 20542064, mail: peter.holm@aarhusvand.dk
  • Hanne Christensen, direktør, Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv, tlf. 31111737, mail: hanne@cfba.dk
  • Pernille Vedsted, direktør, Human House – Ledelse & Arbejdsmiljø, tlf. 31778082, pv@humanhouse.com
  • Lars Bo Pedersen, Programchef, Velliv Foreningen, tlf. 22600714, mail: lbp@vellivforeningen.dk