Danmarks mentale sundhedsdag web2
Danmarks Mentale Sundhedsdag
Danmarks Mentale Sundhedsdag
I Aron støtter vi Danmarks Mentale Sundhedsdag ved at tilbyde to forskellige dagsarrangementer om hhv. arbejdsfællesskaber og mental sundhed til en særlig pris á 10.000 kr. stk. excl. moms. Men du skal være hurtig, for vi er en lille organisation, der kan holde et begrænset antal arrangementer i uge 41, hvor Danmarks Mentale Sundhedsdag skal finde sted.
 Af: Sus Larsen, senest opdateret 26. juni 2021

Arrangement 1: Mental sundhed i virksomheden

 

Workshop og foredrag

Hvad betyder mental sundhed for jer? Trives medarbejderne i virksomheden, eller føler de sig pressede?

Trivsel er afgørende for et bæredygtigt arbejdsliv. Det har betydning for den enkelte og for virksomhedens resultat.

I anledning af Den Mentale Sundhedsdag tilbyder Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv et halv- eller heldagsarrangement om mental sundhed.

På den aftalte dag holder vi et foredrag og en workshop om mental sundhed og arbejdsfællesskab.

Foredraget sætter fokus på mental sundhed i virksomheden. Medarbejderne får en fælles forståelse af begrebet og får konkrete redskaber til at tage hånd om trivslen hos deres kolleger, så mental sundhed i virksomheden ikke er op til den enkelte, men et fælles ansvar.

På workshoppen arbejder vi med virksomhedens arbejdsfællesskab. Ledelsen og medarbejderne skal sætte ord på virksomhedens rammer og retning. Med tydelige rammer og retning bliver det mere klart for medarbejderne, hvad de er sat i verden for at løse. Det er med til at skabe værdi og motivere medarbejderne. Efter workshoppen har I en række konkrete forslag til at styrke den mentale sundhed, som I nemt kan implementere.

Formålet med foredraget og workshoppen er finde ud af, hvad mental sundhed er i netop jeres virksomhed, og hvordan I kan fremme den mentale sundhed.

Møde arbejdsfællesskab

Arrangement 2: Hvordan skaber I et stærkt  arbejdsfællesskab?

Foredrag og teambuilding

Er der uro på gangene og sladder mellem medarbejderne? Har I svært ved at nå hinanden i de forskellige afdelinger? Så har I brug for at styrke jeres arbejdsfællesskab.

Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv tilbyder i anledning af Den Mentale Sundhedsdag et halv- eller heldagsarrangement med fokus på arbejdsfællesskabet i jeres virksomhed. Formålet er at skabe større samhørighed i virksomheden gennem samarbejde og kommunikation. På den måde styrker vi jeres arbejdsfællesskab.

Dagen foregår som en udflugt med teambuilding og foredrag – stedet aftaler vi nærmere. Vi deler medarbejderne op i små grupper på tværs af afdelinger for at bryde de vante rammer og ryste medarbejderne sammen på ny. Teambuilding-øvelserne er lige dele befriende leg og ramme alvor.

Selve foredraget handler om vigtigheden af kommunikation; hvor hurtigt man kan skabe dårlig stemning ved ikke at være tydelig, og hvordan man forholder sig konstruktivt til andres dårlige vibrationer (fx sladder). Under foredraget laver vi øvelser, så medarbejderne kan se, hvordan kommunikationen påvirker arbejdsfællesskabet. Formålet er at vise, hvor afgørende kommunikationen er for trivslen i virksomheden.