Kontakt Julie
Julie har stor erfaring med forandringsprocesser og procesledelse og tager i særlig grad del i de projekter, der indeholder organisations-, strategi- og ledelsesudvikling.
Hun bidrager erfaring med sparring og rådgivning i forhold til idéudvikling, design og gennemførelse af udviklingsprojekter, der har mennesker og adfærd i fokus.
Facilitering af workshops, møder, kurser og seminarer med fokus på involverende læringsformer er også hendes spidskompetencer.
Teoretisk og metodisk arbejder hun ud fra en systemisk, narrativ og løsningsfokuseret tilgang. Her ses mennesker og organisationer som systemer, og forandring i én del af systemet påvirker helheden. Identitet og mening skabes gennem sprog og historier. Og der er fokus på ressourcer og styrker frem for problemer.
Julies baggrund er uden tvivl noget anderledes end de flestes, da hun både er klassisk musiker fra musikkonservatoriet med fokus på Arts In Business og ‘experiential education’ og systemisk og narrativ proceskonsulent fra DISPUK samt Diplom i Ledelse fra UCC med fokus på strategisk ledelsesudvikling.
Tidligere har Julie været selvstændig udviklingskonsulent, hvor hun bl.a. har løst opgaver for LEGO, UNICEF og Københavns Kommune. Hun har desuden været ansat i seks år i ingeniørvirksomheden Brüel & Kjær A/S som procesleder for forandringsprogrammer.