Hanne Christensen

 

Partner, arbejdsmiljø- og evalueringskonsulent
PhD, MPO

 

Gennem sit efterhånden lange arbejdsliv har Hanne haft fokus på arbejdsmiljø. Som forsker på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 20 år og senere arbejdsmiljøkonsulent i rådgivningsbranchen har hun haft fokus på de risikofaktorer, der forårsager nedslidning i både den offentlige og private sektor.

 

For sit forskningsprojekt “Muskeludtrætning som følge af lav belastning” har hun modtaget tre priser:

 

  • Årets pris fra Landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesramte
  • Pris fra Fondet for arbejderbeskyttelse
  • Hvirvelsøjleprisen fra Dansk Manuel Medicinsk Selskab

 

 

Erfaringer

 

Hanne har stor faglig ekspertise inden for dataindsamling, -analyse og -bearbejdning af såvel kvalitative som kvantitative undersøgelsesmetoder og er ikke til at komme uden om i forbindelse med projekter om arbejdsmiljø og arbejdsliv.

 

Hanne har tidligere været projektleder på udviklingsprojektet Pionerprojektet – et samarbejde mellem Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune og Aalborg Universitet, hvor 64 daginstitutioner gennemførte forandringer med henblik på at optimere deres kerneopgave.

 

Hanne har ligeledes ledet et større projekt på Kofoedsminde, hvor samtlige medarbejdere og ledere var involveret i at optimere deres anvendelse af risikostyringssystemer for at reducere vold og trusler om vold.

Jeg har arbejdet sammen med Hanne Christensen de seneste 10-15 år. Hanne har bl.a. arbejdet som ekstern arbejdsmiljørådgiver og leder af flere projekter i de virksomheder, jeg har arbejdet for. Hanne er en meget vidende og erfaren arbejdsmiljøprofessionel og projektleder. Hanne borger for kreativitet og kvalitet og udviser altid rettidig omhu. Siger Hanne ja til en opgave, bliver den løst, som den skal og til tiden. Derudover har hun et smittende godt humør – det er ikke så ringe endda.

Marcel Rose,
Sikkerhedsleder, Region Sjælland, Kofoedsminde